Lammekrone og lammecuvette

wpid-CAM02030.jpgI år skiftede vi juleanden & julegrisen ud med julelammekrone og lammecuvette. Kødet blev stegt ved lav temperatur i 2½ time – ikke lang tid nok til at slå eventuelle bakterier ihjel, men vi står stadig! Læs mere om julelammet her.

Tonkatrøfler

wpid-afterfocus_1386105670414.jpgTonkatrøfler er det bedste, Pierre Marcolini nogensinde har præsteret. Udover at man ikke kan købe det i Danmark, så er det også en trøffel, der kun produceres på bestemte tider af året. Det gør det så meget mere praktisk, at kunne lave dem selv. Og de smager fuldstændigt som de skal! Find opskriften her.

Spekuloos

wpid-afterfocus_1386021840786.jpgSpekuloos er en belgisk/hollandsk krydderiblanding, der minder lidt om det vi bruger i brunkager og pebernødder – mest kendt er det fra Bastognekiks. Det er helt fantastisk, og kan bruges til alt: Ovenpå konfekt, i cupcaketopping, ovenpå risengrød, i is – alle steder, hvor kanel er lækkert! Lav et stort glas og gem det. Find opskriften her.

Cupcakes med bearnaisetopping og parmaskinke

bearnasieBearnaise-cream-cheese-topping er ganske enkelt fuldstændigt overset. Her som topping på en cupcake med bagt parmaskinke. Næste projekt er at udskifte parma med bøf! Find opskriften her.

RØG I GASGRILLEN

wpid-CAM01854_20130526203543616.jpg

Gasgrill er en praktisk opfindelse – særligt når man har en altan, hvor det er det eneste der er tilladt. Men gasgrillet mad mangler røgsmagen. Så jeg eksperimenterede på min stedfars Weber 300 med flis i en foliebakke – og det virkede fortrintligt. Jeg brugte noget grillflis – men al flis, der ikke er imprægneret eller på anden vis fyldt med kemikalier kan bruges. 2 håndfulde flis blev lagt i blød i vand i ½ time og derefter i foliebakken på grillen ved siden af kødet. Ca. hvert 10. minut skulle det have lidt vand med en forstøver. Det gav maden på grillen smag af – brændt træ.

wpid-CAM01857.jpg